PROJEKTLEDER TIL BORNCUT
Vi søger en projektleder med stærke kompetencer inden for teknik og salg
Begynder du straks at lede og fordele, når du hører ordet projekt? Har du stor teknisk flair og gode kommunikative evner? Og har du lyst til at være vores salgschefs betroede wingman i et internationalt team, der udvikler de skarpeste løsninger til fødevareindustrien? Så kunne vi godt bruge dig hos Borncut!
Der er stor efterspørgsel på vores portionsskærere til fjerkræ-, fisk og kødforarbejdning. Med deres højtopløselig kameraer og avancerede systemer og software sætter de standarden for effektiv og mere bæredygtig fødevareproduktion.
Vi har derfor brug for en ansvars- og kvalitetsbevidst projektleder/salgsingeniør, der ligesom os brænder for innovation, teknologi og teamwork. Du er god til at sætte dig i kundernes sted. Og du elsker at drive processer fremad, og stopper aldrig før alting klapper 100%.
Dine arbejdsopgaver
Som projektleder/salgsingeniør bliver du wingman for vores Director of Sales og en central del af vores team i Hadsten – både internt og eksternt. Din hverdag vil bestå af både tekniske og salgsmæssige opgaver, hvor du bliver vejleder, sparringspartner og frem for alt det styrende bindeled mellem vores salgsafdeling og vores agenter, distributører og kunder. Opgaver inkluderer:
- Udarbejdelse af tekniske tegninger til kundetilbu
- Oprette endelige produktionsordrer baseret på kundekontrakter
- Holde styr på produktionsplaner og løbende fremdrift
- Daglig kommunikation med After Sales og kundernes tekniske afdeling
- Deltagelse i kundemøder med henblik på opfølgende salg
- Teknisk support til agenter og distributører i forbindelse med salg
Hvad med dig?
Der vil være en lang række indgange til dette job. Men vi forestiller os, at du har en relevant teknisk baggrund, men du kan også have en uddannelse i salg, som du har bygget oven på med tekniske kompetencer. Det er ikke afgørende, at du har erfaring fra fødevareindustrien, men det vil naturligvis være et plus. Det vigtigste er, at du:
- Har minimum 4-6 års erfaring inden for teknisk salg og projektledelse
- Har et kommercielt mindset og er god til at opbygge relationer
- Kan få salg, projektledelse og teknisk indsigt til at gå op i en højere end
- Er struktureret, serviceminded og en fabelagtig teamplayer
- Har vilje og lyst til at møde kunderne, hvor de er – også helt bogstaveligt
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af Borncuts afdeling i Hadsten. Stillingen er en nyoprettet position, hvorfor du får rig mulighed for definere din egen rolle og ansvar sammen med vores Director of Sales og bidrage til en international virksomhed i rivende vækst.
Hos Borncut prioriterer vi fællesskab, åbenhed og udvikling. Der er aldrig langt fra idé til handling hos os. Det giver et stærkt og dejligt uformelt arbejdsmiljø og stort engagement og sammenhold på tværs af projekter og afdelinger. Til stillingen hører der naturligvis også kurser og arrangementer, der giver dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Send os din ansøgning
Lyder det som noget for dig, så upload dit CV og en motiveret ansøgning. Har du spørgsmål eller er der andet, du gerne vil vide, er du altid meget velkommen til at kontakte director of sales Sven Bækhøj Jensen på sbj@borncut.com eller +45 51 83 19 88
Der afholdes løbende samtaler, indtil vi har den rette kandidat.
Hvem er Borncut?
Borncut er en dansk-hollandsk virksomhed, etableret i 2016, der er specialiseret i udvikling og produktion af portionsskærere til fjerkræ-, fisk og kødforarbejdning i fødevareindustrien.
Virksomheden er kendt for sin innovative tilgang – og for at kunne tilbyde de hurtigste og mest præcise løsninger på markedet. Det går helt tilbage til 1992, hvor grundlæggerne under Norfo-brandet lancerede verdens første portionskærer. Produktion er placeret på Bornholm. Salg og R&D er placeret i Hadsten.
English version
Ansøg her